…en fortælling om forældrer der glemte at understøtte deres børns læsning
Af Bjarne Melander, læsevejleder
Søren og Mette er blevet bedsteforældre, og er gået på pension. Ja, det er efterhånden 60 år siden at vi første gang blev præsenteret for dette søskendepar i vores læseundervisning. Søren og Mette hjalp os med at lære at læse, …og det var de gode til.
Men den efterfølgende begejstring for Søren og Mette er ikke stor. De glemte at understøtte deres børn i at lære at læse.
Søren blev måske tømrer. Mette blev måske ansat i en bank. Vi er tilbage i 70-80’erne. De havde gang i arbejde og karriere, og ofte kom de hjem sent på eftermiddagen fra arbejde. Der var måske tre kvarters transporttid. Der skulle handles ind. Deres børn skulle hentes i institution. Der skulle laves mad og spises, og måske var de en smule trætte, da opvasken blev sat i opvaskemaskinen.
Måske var Søren og Mettes børn også en smule trætte, efter at være blevet hentet lige før institutionen måtte lukke, mor der skulle lave mad-i-en-fart, far der lige-havde-noget-arbejde-der-skulle-klares, og lektier der ikke havde været tid til at lave. Klokken var blevet efter-mørkt.
Heldigvis var Nintendo kommet i midten af 80’erne, og heldigvis kom Playstation midt i 90’erne. …ikke at forglemme at i 2010’erne blev smartphonen en af børnenes bedste venner.
Hverken Søren eller Mette, eller Søren og Mettes børn havde overskud til at læse eller få læst den hyggelige godnathistorien. Hvis endelig Søren eller Mette gjorde et forsøg at læse, så ønskede børnene hellere en halv time med den spændende, nye, elektroniske legekammerat.
Der skete også det utrolig triste for enten Sørens børns, eller Mettes børns, at en af deres forældre måtte give fortabt i deres ægteskab. Statistisk set blev en af dem skilt.
Fremtiden for Sørens børn, eller Mettes børn, blev skiftende steder at have hjemme, og falde i søvn, og forældre som måske stod med mange alene-opgaver; transporttid, handle ind, lave mad og putte børn.
Heldigvis havde børnene deres spændende elektroniske legekammerater. Uheldigvis fik børnene ikke læst godnathistorie.
Søren og Mettes børn fik ikke læst godnathistorier. Dette er måske forklaringen på, at hverken Sørens børn, eller Mettes børn fik læsningen forankret hos sig, …og måske forklaringen på at Søren børnebørn eller Mettes børnebørn heller ikke fik læsningen forankret hos sig.
Måske var tilstedeværelsen af alternative tilbud, som var lette tilgængelige og ret spændende for stor en konkurrent til godnathistorien.
Måske blev fraværet af godnathistorien grunden til at vores børn’s og børnebørn’s børn ikke blev læsere.